Blandt vrimlen af streaming-tjenester dukker Spotify snart op.
Den svenske musiktjeneste Spotify ser nu ud til at komme til Danmark. Med Spotify får du adgang til gratis musik, kun afbrudt af lejlighedsvise reklamer. Dog kan man købe en premium-konto og dermed fjerne reklamerne, samtidig med at man får adgang til offline streaming og streaming på sin mobiltelefon.
Der har længe været en dialog mellem KODA og Spotify, men indtil nu har det store stridsspørgsmål været prisen. KODA syntes simpelthen ikke at Spotify var villig til at betale nok for hvert enkelt nummer. Endvidere var den reklamefinansierede del også en torn i øjet på KODA. Nu er parterne dog nået til enighed og KODA’s direktør Anders Lassen udtaler ”At få Spotify til landet, har været utrolig vigtigt for os, og derfor er jeg da også rigtig tilfreds med, at det nu er lykkedes. Danskerne vil have nem, ubegrænset og ikke mindst billig adgang til musik, og kan vi ikke tilbyde dem det lovligt, finder forbrugerne de ulovlige alternativer. Streaming-tjenester som Spotify skaber som nyt musikmedie i høj grad nye indtægter, fordi de henter brugere fra de ulovlige tjenester, og det er virkelig positivt”.
Tidshorisonten hedder desværre et års tid, så indtil videre kan man smugkigge på Spotify.com. Alternativt kan landespærringen let omgås.
Kilder: Spotify KODA
